Motiverende foredrag
I mit motiverende foredrag tager jeg dig med på en personlig og inspirerende rejse. En rejse der spænder over mere end 20 år og begynder med et fast fuldtidsjob på kontor, til at finde min sande passion i fotografi.
I mere end to årtier følte jeg mig drænet, tom og uopfyldt, hver gang mødte ind på mit kontorjob, men jeg forstod ikke hvorfor. Først da jeg ved et tilfælde opdagede fotografiens magiske sus og hvad “passion” egentlig betyder, gik det op for mig: Jeg havde levet uden formål og følt mig død indeni, fordi mit kontorjob slet ikke stimulerede mig—jeg kedede mig simpelthen.
At finde sin passion…. altså noget man virkelig brænder for, ændrer alt. Jeg startede med at blive lidt mopset over at finde min passion så sent i livet, men også samtidig meget taknemmelig, for nogle finder ALDRIG deres passion. Det gav mig ikke kun en brændende ild indeni, men også en lysende forståelsen af, hvorfor jeg havde været så utilfreds og ked af det i mine tidligere jobs.
At tage springet og blive selvstændig som “u-teknisk” fotograf, især i en sen alder af over 38 år, var en meget skræmmende beslutning. Jeg havde regninger, huslån og voksne forpligtelser—jeg kunne ikke bare “lege”. Der skulle penge på bordet. Men én ting vidste jeg: Hvis jeg ikke troede på det selv, hvorfor skulle andre så? Den tanke blev brændstof til at tro på mig selv var det, der drev mig videre.
I dag har jeg levet af min fotografi i over et årti, og jeg gør det stadig. Jeg arbejder sammen med store brands, rejser rundt i verdenen med mit kamera og har nu opbygget en forretning, som er anerkendt og stærkt i brandgenkendelse. Jeg underviser andre fotografer på workshops, afholder fotograf-bootcamps i Spanien, jeg har udgivet bøger og lanceret onlinekurser — alt sammen fordi jeg turde tro på min drøm, selvom jeg hverken er teknisk anlagt eller troede jeg var en naturlig iværksætter
I dette 1-1,5 time lange motiverende foredrag deler jeg mine op- og nedture—kampene, frygten, tvivlen og i sidste ende sejrene. Min historie er for alle, der føler sig fastlåste, uinspirerede eller bange for at følge deres passion. Jeg er et levende bevis på, at det aldrig er for sent at starte, og at dine drømme er værd at gå efter, uanset hvilke udfordringer der kommer. Hvis jeg kunne gøre det, så kan du også. Lad mig vise dig, hvordan du tør tro på dig selv og tage springet.
Min fortælling går hånd i hånd med nogle af mine smukke billeder som understøtter fortællingen undervejs.
Det økonomiske & praktiske
PRIS: 13.500 ekskl. moms (ekskl. kørsel)
Jylland og Fyn bliver bro tillagt prisen
Er overnatning nødvendig, tillægges dette også prisen.
Dette foredrag henvender sig til ALLE virksomheder, foreninger, klubber som ønsker en motiverende og inspirerende fortælling om at følge sine drømme. Det KAN være fotoklubber og uddannelser men behøver bestemt ikke at være fotorelateret da min fortælling er universel og oversætter sig selv til den enkelte og deres hverdag
*Stor skærm/TV/projekter behøves.