Beautyfotograf

At være beautyfotograf er en passion og en drøm for mig.
Det er her en smuk makeup, modellens særpræg og smukke træk kommer til sin ret.

Beauty er det sted hvor perfektionismen regerer, for når du er så tæt på, skal det være flot og godt retoucheret, uden det kommer til at se kunstigt ud. Her er et tæt og godt samarbejde med makeupartister, modeller og hårstylister altafgørende, da de løfter en ligeså stor del af opgaven som fotografens.

Jeg ELSKER detaljerne og bruger lang tid tid på at suge inspiration til mig, ved at søge på nettet, holde mig opdateret i bladene – og i det hele taget holde øjnene åbne for de indtryk man får hver dag.

Jeg får næsten åndenød når jeg ser det perfekte billede, hvilket giver mig lysten til konstant at udvikle mig som beautyfotograf.

Det er en genre jeg konstant efterstræber at blive dygtigere i, for den dag du ikke lærer mere er dagen hvor du stopper med at leve. Jeg elsker hvad jeg laver, netop dét at jeg får lov at gøre det smukke, smukkere – helt tæt på.

Inspirationen til beauty er at finde ALLE steder: en blomst, en reklame, en farve, en pige i toget, et sted du ser gennem bilruden i forbifarten… simpelthen ALT… Det er SÅ fantastisk at få lov til at inkorporere disse indtryk i billedet.

Jeg har været heldig at arbejde med artister som har forstået mine visioner og ladet mig ”blande mig” i deres makeup for at få det HELT rigtige resultat. Jeg er en meget ”hands on” fotograf, og deltager aktivt i alle aspekter af planlægningen i det omfang det er muligt.

Nogle ville kalde mig perfektionist, andre nørd inden for mit fag. Uanset betegnelse kan du være sikker på at jeg går all-in for at få det perfekte billede, der giver en WOW-effekt