Jeg introducerer dig til studielysets verden og lærer dig alt du har brug for, for at komme igang:
- Hvad er en “modifier” og hvad bruger man dem til?
- Hvordan sætter man NEMT lys til portrætter?
- Hvordan skaber man “drama” med lys?
- Hvad er en reflektor og hvornår bruges den?
- Er det dyrt at købe studielys?
- Hvor mange lamper skal jeg købe for at komme igang?
….og meget mere.
Undervisningen er et mix mellem teori og praksis. Jeg underviser først teoretisk, dernæst viser jeg hvad jeg mener, ved at lave et “liveshoot” så I får set min teori blive brugt i praksis. Efterfølgende er det DIG der skal løfte kameraet – for du skal ha’ det i hænderne for at få den fulde forståelse.
Du får en-til-en tid med en model så du får øvelse i, at instruere modellen i posering og udtryk mv.
Min undervisning foregår i et meget “ikke teknisk” sprog så ALLE kan være med – også den helt nye fotograf!
Dette er primært en workshop omkring studie lys til portrætter, beauty osv. men jeg præsenterer brugen af farvet lys og spots. Ønskes en mere dybdegående viden bør du i stedet for tage den workshop der omhandler sig specifikt om dette.
Så grib kameraet og lad os komme igang!!