Fra tekniske udfordringer til international succes
Jeg vil gerne fortælle dig historien om, hvordan jeg overvandt tekniske udfordringer og udviklede min kreative stemme til at blive en international anerkendt fotograf. Følg med, mens jeg deler mine erfaringer, tips og tricks for at hjælpe dig på vej til at leve af din drøm om at blive fotograf.
Vend udfordringer til muligheder:
At forstå tekniske manualer kan være en udfordring for mange af os. Men jeg valgte at tage denne udfordring op, vende den rundt og finde ud af: JEG LÆRER IKKE EN SKID VIA EN MANUAL!!!! Gennem personlig 1-1 undervisning, kurser og workshops fik jeg forståelse for de tekniske aspekter af fotografering.
Ved at opbygge en solid videnbase og praktisere mine færdigheder begyndte jeg gradvist at mestre de tekniske detaljer. Det har dog været med en MASSE trial-and-error situationer, og det er sådan man lærer RIGTIG meget…. simpelt hen at skyde “hands on” med hænderne i bolledejen.
Opdagelsen af min kreative stemme:
Samtidig med at jeg arbejdede med de super udfordrende tekniske aspekter, vidste jeg, at min kreativitet var min aller største styrke. Jeg begyndte at udforske forskellige genrer, eksperimentere med kompositioner og udtrykke mine følelser gennem mine billeder. Det var her, jeg fandt min unikke stemme som fotograf. Jeg lærte at se ud over det tekniske og skabe billeder, der fortalte historier og vækkede følelser hos jer, mine “modtagere”.
Jeg har brugt 10 år på at udvikle min “gut feeling” men har fra starten haft en klar vision om hvad jeg synes er fedt eller ikke fedt – det skal krible i maven når jeg ser et billede – ellers bliver det ikke udvalgt. Står jeg i studiet med noget jeg ikke rigtig “føler”, så ryster jeg posen, ændrer lyset, flytter modellen, skifter tøj på modellen eller NOGET der kan ændre det der ikke helt fungerer.
Bygning af et Professionelt Brand:
En vigtig del af at leve af sin drøm som fotograf var at bygge et professionelt brand. Jeg begyndte at oprette min egen hjemmeside og opdatere mine sociale medieprofiler med mine bedste værker. Jeg deltog også i arrangementer med store networkingsmuligheder og netværkede med andre fotografer og potentielle kunder. Herigennem fik jeg muligheden for at præsentere mit arbejde for en bredere målgruppe og skabe en stærk online tilstedeværelse.
Erobring af den internationale legeplads:
En af mine største drømme var at blive en international anerkendt fotograf. Ved at arrangere internationale photoshoots for mig selv, fik jeg muligheden for at få eksponering, netværk og anerkendelse på globalt plan. Hver gang jeg har haft et photoshoot i udlandet, er netværket udvidet med nye modeller og makeupartister mv.
Jeg deltog på workshops og begivenheder rundt om i verden, hvor jeg lærte af de bedste inden for branchen. Denne internationale erfaring udvidede mit netværk og åbnede døre til spændende muligheder. Navne som Lindsay Adler og Tina Eisen er på listen over de VIRKELIG dygtige fotografer, der har undervist mig og jeg må altså sige WAUW hvor man lære meget, men alene det spark i kreativiteten og motivationen man får, af at deltage på workshops, er simpelt hen en lykkerus og man kan ikke vente til at selv at øve det man har lært.
At leve af sin drøm:
I dag er jeg beæret over at kunne sige, at jeg lever af min drøm som professionel international fotograf. Jeg har muligheden for at rejse til fantastiske destinationer, arbejde med inspirerende mennesker og fortælle historier gennem mine billeder. Men vejen til succes var ikke altid nem. Det krævede mega hårdt arbejde, tålmodighed og vedholdenhed. Som nævnt før, så kommer man ikke sovende til det – men rejsen er smuk!
Tips til at følge dine Fotografdrømme:
- Omfavn tekniske udfordringer som muligheder for læring og vækst – lad dig ikke forskrække, men evt. opsøg hjælp hos andre som “taler dit sprog” hvis ikke du forstår det – vi alle lærer på forskellige måder
- Find din unikke kreative stemme og lad den skinne igennem dine billeder – stå VED din stil! Den er unik!
- Byg et professionelt brand ved at oprette en hjemmeside, opdatere dine sociale medieprofiler og deltage i relevante udstillinger og begivenheder. Idag er talent slet ikke nok – du skal være S Y N L I G ! og det gælder sociale medier, networking osv
- Stræb efter internationale muligheder gennem deltagelse i fotokonkurrencer, workshops og netværksarrangementer. (Det kunne være min workshop i spanien – se mere HER)
- Vær vedholdende og lad ikke modgang stoppe dig fra at forfølge dine drømme. Det er hårdt arbejde – også med sig selv…. men MAND! hvor er det bare en fantastisk rejse, trods de bjerge der skal bestiges og drager der skal nedlægges!
At forfølge sine fotografidrømme kan være en udfordrende, men utroligt givende rejse. Ved at overvinde tekniske udfordringer og udvikle din kreative stemme kan du opnå succes og leve af din passion som fotograf. Lad ikke noget stoppe dig fra at følge dine drømme og skabe billeder, der taler til hjertet og sjælen.
Du skal sidde med sommerfugle i maven og være STOLT af dig selv for DU gør det der skal til for at opfylde DIN drøm!
Tak fordi du læste med. Jeg håber du fik lidt med dig i “godteposen” og jeg ønsker dig al held og lykke på din egen rejse som fotograf!
Lad mig hjælpe DIG
Lad mig hjælpe DIG med at blive en super dygtig fotograf som får udgivet sine smukke billeder i udenlandske magasiner mv. Kig på mine 1-dags workshops, men gør også dig selv den tjeneste at kigge på min 8 dages fotograf-bootcamp, som afholdes i: SPAAAANIEEEEN – se mit tidligere blogindlæg om det HER. Jeg kan love dig, at det bliver den bedste investering i dine fotograf-drømme du kan give dig selv!
Workshops ser du her // Bootcamp i Spanien ser du her
Du er altid velkommen til at sende sms på 25157676 eller mail på anja@anjaekstroem.dk hvis du har spørgsmål til nogle af workshops/bootcamps.
Nyd sommeren og fyld jer med koldskål 😉
XOXO
Anja