5 skønne damer fra hele Norden begav sig til Spanien for at deltage i min bootcamp. En fantastisk blanding af typer/personligheder og fotografiske niveauer.
Det sammenhold der hurtigt tager form på mine bootcamps, viste sig meget hurtigt i denne gruppe. Vi havde den mest fantastiske uge med flere grin og gode hyggestunder end jeg tør sætte antal på.
Vi gennemgik undervisningen om morgenen, brugte midt-dag sammen ved poolen eller omkring bordet med en livlig snak om redigering, livet, iværksætteri, feedback, fremtiden, og hvad end ugen kunne bringe.
Jeg deler altid ud af alle mine erfaringer – jeg deler ALLE mine tricks og denne uge var ingen undtagelse.
Eftermiddagenen blev brugt på at øve alle de ting der er blevet undervist i, i praksis, på photoshoots med professionelle modeller. Locationspotting, Styling, kommunikation/instruktion til modeller, vinkler, lyskilder og udnyttelse heraf, var bare et par FÅ ting vi gennemgik igennem ugen.
Jeg er så rørt og stolt når jeg ser selvtillid, motivation og den kreative “kriblen” sprede sig blandt deltagerne, når de ser de virkelig flotte billeder de selv har skudt – at se deres eget talent med egne øjne er faktisk en rigtig rørende proces at overvære.
Det er siden denne og den tidligere afholdte bootcamp, blevet en tradition at morgenerne har et lille “pow-wow” omkring bordet hvor vi alle nørder billeder i samlet flok. Det er priceless….